Sådan redder vi millioner af mennesker for relativt få penge

I Danmark har vi mange mennesker, som vi anser for at være indflydelsesrige. Anders Fogh Rasmussen, Mærsk McKinney Møller og Per Stig Møller kan blandt andet nævnes.  Trods dette så har der i flere år i træk blot været én enkelt dansker på listerne over verdenens mest indflydelsesrige personer. Han er kendt for hans altid saglige og kritiske kommentarer, når der er debatter omkring global opvarmning. Os liberale har under slogans, som ”mest for vores penge”, nærmest taget ham til os, som et barn.

I begyndelsen af november skrev jeg en blog ovenpå sommerens polemik om isbjørnebestanden på Svalbard. Mens facebook-opdateringer og billeder fik lov at sætte dagsordenen var Norsk Polarinstitutt i gang med at gennemføre en optælling af antallet af isbjørne i den norske del af Barentshavet. Jon Aars har arbejdet på Svalbard siden 2003 og er en af forskerne bag optællingen. Han udtalte om sit umiddelbare indtryk af bjørnebestanden, mens optællingen stadig pågik at ”Isbjørnene var fede, mange så ud som grise” og kædede de velpolstrede bjørne sammen med, at sidste år var et godt isår.

Sidste uge skrev jeg en blog her på siden, hvor jeg argumenterer for, at ”Fracking er lykkedes, hvor Kyoto har fejlet”. På grund af skiferboomet i USA, har naturgas nemlig erstattet langt mere forurenende kul og har dermed reduceret den globale CO₂-udledning mere end alverdens sol- og vindenergi. Samtidig har vi i Europa gas nok fanget i skifer til at frigøre kontinentet fra ​​russiske energiforsyninger i mindst 28 år...