Danish

Great Barrier Reef er ikke i sine sidste krampetrækninger. Det varierer, men i dag forbliver det utroligt dynamisk. Hvis vi lader dommedagsporno bestemme vores forståelse af verden, går vi glip af både det overordnede billede og de smarteste løsninger.

Vejen frem er ikke protektionisme, men reformer, der sikrer, at gevinsterne ved handel ikke kun bliver større, men også fordeles bedre.

Der er et oplagt sted at skaffe pengene til at udfylde det hul i forsvaret, som Trump efterlader Europa med: Klimapolitikken må holde for.

Verden over er de offentlige finanser spredt umådeligt tyndt. Væksten pr. person falder, mens omkostningerne til pensioner, uddannelse, sundhed og forsvar stiger. Alligevel opfordrer grønne aktivister højlydt og i klimaforandringernes navn til at bruge op mod 25 procent af vores BNP, hvilket vil kvæle væksten.
 

Det seneste klimatopmøde har været lige så hyklerisk og dysfunktionelt som hvert af de forrige, hvor de fleste verdensledere ikke engang gør sig den ulejlighed at være med. 

Vi kan se, at politiske tiltag for grøn omstilling resulterer i større emission, skriver Bjørn Lomborg. 

De rige lande skal stoppe med at smide formuer væk på selvforskyldt klimapolitik, der følges af få, latterliggøres af mange og vil gøre Kina velhavende.

Det kan lade sig gøre at få knækket kurven for Den Oversete Kæmpesygdom og dermed redde knap en million menneskeliv om året.

Hvis sol og vind virkelig var billigere, ville de erstatte fossile brændstoffer, uden at der var behov for et stort skub fra politikere og industrien. Denne påstand bliver ustandseligt gentaget, fordi den er bekvem, skriver Bjørn Lomborg.

En stor del af den fattige verden ønsker først og fremmest at løfte folk ud af fattigdom og forbedre deres livskvalitet med billig og pålidelig energi. Men de rige lande nægter nu at finansiere noget som helst, hvis det ikke er klimavenligt.