Lomborg: Fracking er lykkedes, hvor Kyoto har fejlet

Intet er fjernere fra Paris’ overklassehoteller end forstaden Alajo. Men bureaukraterne og politikerne her i Frankrig forhandler om en klimatraktat, der skal ’hjælpe verdens fattigste’, herunder milliarder af dollars i garantier om ’klimastøtte’ til udviklingslandene.

Jeg har i denne blog talt for, at den slags støtte ikke er det, der er ønske om. Jeg har henvist til en enorm global meningsmåling af 8 millioner mennesker, der viser, at folk i verdens fattigste lande prioriterer klimapolitik sidst efter andre politiske prioriteter.

Mens politikere elsker retorik om at redde planeten, er der meget få, der er villige til rent faktisk at implementere politikker, der ville resultere i meningsfulde temperatursænkninger. Hvorfor? Fordi omkostningerne ved dette er høje, og fordelene er meget små

Der er ikke én eneste klimaaktivist at se til klimatopmødet herude i Paris-forstaden Le Bourget. Ikke så underligt – hele området er spærret af, så der er i det hele taget ikke det store publikum.

Mens mange planlagte demonstrationer er blevet aflyst af sikkerhedsgrunde, er der mange protester i medierne og andre steder, der ivrigt opfordrer deltagerne i klimadrøftelserne til at presse på for en mere drastisk traktat.