I sidste uges blog fortalte jeg om Dharnai – en by i Indien som fik solceller fra Greenpeace, men som ville have ”rigtig strøm”. Altså strøm fra det centrale el-net, i Indien typisk produceret med kul, som både er langt mere stabilt, har større kapacitet og er tre gange billigere.
Kigger man isoleret på historien om Dharnai er den et tragikomisk eksempel på en naiv feel good-tilgang som ikke leverer, hvad den lover og hvad modtagerne så desperat ønsker.
Men Dharnai er ikke et isoleret tilfælde. 400 millioner mennesker i Indien lever uden adgang til strøm.