Lørdag aften vil lyset blive slukket i flere storbyer verden over. Det sker i forbindelse med begivenheden 'Earth Hour', som årligt bliver arrangeret af WWF Verdensnaturfonden. De kalder begivenheden for 'verdens største klimakampagne', og budskabet er til at forstå:
'Sluk lyset mellem 20.30 og 21.30 og vær med til at sætte fokus på klimaet'.
Flere steder verden over vil ikoniske bygninger og værker deltage i kampagnen. Det verdenskendte Eiffeltårn vil være mørklagt en time lørdag aften, og ligeså vil Kronborg.